EU vil snart indføre en CO2-afgift i havne

EU planlægger at inkludere skibe, der sejler til europæiske havne, i CO2-emissionshandelssystemet (ETS) fra 1. januar 2024, med en anslået kompensation på 3,6 milliarder dollars for CO2-emissioner for Europa i 2024. Det vil sige, at rederier skal købe CO2-kompensation for de CO2-emissioner, der produceres af skibe, der sejler mellem to EU-havne. Hvis EU-havne og havne uden for EU har skibe, der sejler mellem dem, skal de bære 50 % af CO2-emissionsomkostningerne.

Syv EU-lande, herunder Spanien og Italien, har dog for nylig sendt breve til Europa-Kommissionen, hvori de opfordrer til at suspendere denne plan for at forhindre rederier i at undgå europæiske ruter og flytte handel til nærliggende middelhavshavne såsom Tanger Havn i Marokko eller Said Havn i Egypten, som ligger mindre end 300 sømil fra EU's kyst. Ifølge det seneste estimat fra et shippingkonsulentfirma, der forudsætter en CO2-pris på 90 euro pr. ton, vil de anslåede ETS-omkostninger for et containerskib, der sejler mellem Europa og Asien i 2024, være så høje som 810.000 euro. Trods de høje omkostninger ved ETS rapporteres det, at Maersk, det førende containerselskab, havde et overskud på op til 30 milliarder dollars sidste år. Regningerne genereret af ETS er faktisk kun en dråbe i havet sammenlignet med internationale shippingindtægter, så det har muligvis ikke en væsentlig indflydelse på terminalpriserne. Nogle EU-lande langs Middelhavskysten, herunder Portugal, Grækenland, Cypern og andre, har dog offentligt udtalt, at ETS-planen, der træder i kraft i 2024, kan overføre CO2-emissioner til andre dele af verden, og at virksomheder kan tage længere ruter for at undgå at lægge til i EU-havne, hvilket kan øge drivhusgasemissionerne som følge heraf.

Sådan håndterer du EU's CO2-barrierer

Det anbefales, at eksportvirksomheder holder øje med ændringer i relevante internationale regler og politikker. Spørgsmålet om CO2-udledning er et løbende anliggende, og de relevante regler, politikker og implementeringsregler i lande, regioner og industrier over hele verden ændrer sig og udvides konstant, hvilket stiller virksomhedernes evne til at håndtere CO2-udledning i udfordringer. Disse verdenskendte og meget troværdige certificeringsorganer leverer ikke kun standardcertificeringstjenester til virksomheder, men yder også rådgivning til standardiserings- og politikudgivelsesorganisationer og deltager i formuleringen af ​​standarder og politikker. I praksis anbefales det, at eksportvirksomheder kommunikerer med handelspartnere og vælger tredjepartscertificeringsbureauer, der er anerkendt af importmyndighederne, til at yde konsulenttjenester.